Tilsynsnotat - Pædagogisk tilsyn Rødovre kommune 2024

Pædagogisk tilsyn i: Dagplejen
Pædagogisk tilsynsførende: Ida Lund-Andersen og Anna Kirstine Skov-Hansen
Tilsynet er aftalt med: Anette Philipsen

Hvert andet år gennemføres der planlagt pædagogisk tilsyn i alle Rødovre kommunes dagtilbud: offentlige, selvejende og private. 
Tilsynet skal både kontrollere, at dagtilbudsloven bliver overholdt og sikre, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet udvikles med det formål at sikre børnene et godt børneliv med trivsel, udvikling, læring og dannelse som hovedformål. Tilsynet hviler på forskningen omkring den styrkede pædagogiske læreplan, med afsæt i kvalitetsparametre, som er udarbejdet af Danmarks nationale evalueringsinstitut. Tilsynet afspejler pædagogisk kvalitet med udgangspunkt i kvalitetsforståelse af struktur- proces- og resultat.
For den kommunale dagpleje gælder, at der hvert andet år i to af kommunens tre legestuer samt i to til tre private hjem føres tilsyn af de pædagogiske konsulenter. Disse tilsyn sammenfattes i én tilsynsrapport. Derudover er der tilsynsførende pædagoger ansat i dagplejen, der fører løbende tilsyn med den pædagogiske kvalitet.
Omkring halvdelen af alle tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn for at tilgodese uvildigheds aspektet i videst mulig omfang.  Desuden gennemføres uanmeldte tilsyn ved stikprøver i forbindelse med henvendelser, der giver anledning til opfølgning. Dette gælder alle dagtilbudstyper i Rødovre kommune. Uanmeldte tilsyn gennemføres som udgangspunkt med afsæt i tilsynsskabelonen, dog kan der være særlige opmærksomhedspunkter, der noteres i afsnittet om kontekstafklaring.
De planlagte tilsyn gennemføres i form af observation samt forudgående interviews med udvalgte medarbejdere. Ved de uanmeldte tilsyn gennemføres medarbejderinterview efter observationen. I begge former for tilsyn inddrages forældrerepræsentanter, som supplerer billedet af dagtilbuddets pædagogiske praksis med deres syn og oplevelser. 
I tilsynsmaterialet inddrages der sprogvurderingsdata samt data vedrørende fordelingen mellem pædagoger og pædagogiske medhjælpere i dagtilbuddet. Data udgør en del af baggrundsmaterialet for tilsynet, der indgår i drøftelser og i den samlede vurdering af dagtilbuddets kvalitet.
Der udarbejdes en rapport på baggrund af den gennemførte observation, interview og samtaler, som danner udgangspunkt for et efterfølgende handleplansmøde med dagtilbuddets ledelse. Når handleplanen er udarbejdet, er tilsynet afsluttet og rapporten offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.
Rapporten starter med en kort præsentation af en overordnet ramme for tilsyn, baggrundsoplysninger vedrørende nærværende tilsyn og en samlet konklusion. Konklusionen er et sammendrag af opmærksomhedspunkterne fra tilsynets temaer. 
I konklusionen benyttes tre niveauer i kategoriseringen af dagtilbuddets pædagogiske praksis. 
•    Generel indsats: Kontinuerligt arbejde med udvikling af kvalitet. 
•    Fokuseret indsats: Enkelte forhold fordrer en fokuseret indsats. 
•    Særlig indsats: Flere forhold fordrer en fokuseret indsats, der også følges op med nyt tilsyn, inden for seks måneder.

Tilsynet føres over følgende fire temaer:
•    Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan
•    Trivsel, samspil og kommunikation
•    Lærings- og børnemiljøer
•    Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur
Rapporten er bygget op af delkonklusioner og eksempler fra tilsynet, der tilsammen har dannet grundlag for den samlede tilsyns konklusion.

Kontekstafklaring

Her noteres tilsynets tidsrum, sted og eventuelt tema, og det angives hvorvidt tilsynet er anmeldt eller uanmeldt.
Det samlede tilsyn er lavet af observationer fra tre hjem, to legestuer og en samtale med dagplejere i MED udvalget.
Dato for tilsynet:

Den 30.01.24, kl. 08.30
Den 30.01.24, kl. 10.15
Den 31.01.24, kl 08.30
Den 02.02.24, kl 14.00
Den 06.02.24, kl. 14.30

Tilsynet var uanmeldt.

Datagrundlag

Her noteres antal børn, der blev sprogvurderet i dagtilbuddet inden for det seneste år samt dagtilbuddets og konsulentens bemærkninger i denne forbindelse.

Børnene i Dagplejen sprogvurderes ikke, da de er under 3 år. I Rødovre Kommune er det politisk vedtaget, at sprogvurdering gennemføres ved 3-årsalderen.

Desuden noteres der fordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere i det pågældende dagtilbud. Bemærkningerne i forhold til denne noteres her ligeledes.

Ud af 48 dagplejere er tre uddannet pædagoger, der ud over er der fire dagplejepædagoger og en leder af dagplejen.

Konklusion på den pædagogiske praksis

Forord:
Dagplejen i Rødovre kommune består af 47 dagplejere fordelt over hele kommunen. Der er to legestuer,
Der er ud over dagplejerne, tre dagplejepædagoger, en souschef og en leder. Dagplejepædagogerne kommer ud i dagplejerenes eget hjem og i legestuerne og skal i samarbejde med dagplejerne sikre alle børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Dagplejepædagogerne fører tilsyn og yder faglig sparring til dagplejerne. Dette tilsyn er lavet på baggrund af observationer i tre hjem, to legestuer og et tilsynsinterview med 4 dagplejere.

Ud fra de observationer, tilsynsførende har haft i dagplejen og i legestuerne, er der en generel oplevelse af, at den enkelte dagplejer har, et stort fokus på trivslen hos det enkelte barn og børnegruppen. Det oplevedes, at dagplejerne var, tæt på børnene og det blev observeret, at dagplejerne bevægede sig i børnehøjde. På tilsynsdagen observerede de tilsynsførende børn, der virkede trygge både i det lille miljø i hjemmene og i det større fællesskab i legestuerne. De tilsynsførende observerede, at børnene blev mødt, med øjenkontakt af dagplejerne og en, som tilsynsførende oplevede det, positiv tilgang til børnene. 
Tilsynsførende observerede, at den pædagogiske kvalitet, var af varierende grad i forhold til de pædagogiske læringsmiljøer. 
I den pædagogiske læreplan har dagplejen valgt at have en særlig opmærksomhed på fire områder i 2024.

•    Fastholdelse af det gode pædagogiske arbejde fra hjem til legestue
•    Tættere på den enkelte dagplejers pædagogiske praksis
•    Fokus på tilsyn af dagplejepædagogen
•    Igangværende forskningsprojekt omkring børn med særlige behov, i samarbejdet med småbørnsteamet i Rødovre

Generel indsats:
Dagplejen fremstår generelt som et trygt sted at være for det enkelte barn. Under samtalen med medarbejderne fik de tilsynsførende en oplevelse af, at Dagplejen er i udvikling i forhold til pædagogikken, og implementering af læreplanen samt den pædagogiske tilgang til børn med særlige behov. Der kan med fordel forsat arbejdes på en optimering af dagplejens læreplan og læringsmiljø for at fastholde og udvikle den pædagogiske kvalitet i dagplejen.
Dagplejerne anbefales at fortsætte deres arbejde, som nærværende og tryghedsskabende voksne. De kan med fordel udvikle deres lyst til at følge børnenes spor ved at have endnu større fokus på, hvilke initiativer barnet udviser og blive endnu mere undersøgende og nysgerrige på dette.

Fokuseret indsats:
Der bør være ekstra fokus på, hvordan arbejdet med rutinesituationer og overgange kan bruges, som pædagogisk læringsmiljø både i hjemmene og i legestuerne. Det gælder blandt andet måltidet, hvor der bør arbejdes med børns mulighed for medbestemmelse og for at være aktivt deltagende i et børnefællesskab med en tæt voksenguidning og involvering.

Der bør arbejdes med at gøre dagplejernes hjem og legestuerne mere ensartet i forhold til at arbejde med kvaliteten i læringsmiljøerne hele dagen og i forhold til voksenpositionering.

De tilsynsførende observerede, at der blev talt om børnene på en definerende og uhensigtsmæssig måde, imens børnene var tilstede. Der bør være en skærpet opmærksomhed på, hvornår og hvordan der bliver delt informationer og oplysninger om børnene, og hvem oplysningerne skal deles med.
Der bør arbejdes på at få etableret en fælles metode for evaluering og refleksion blandt alle dagplejere, der kan bruges både af den enkelte dagplejer og i legestuerne. Der skal sættes fokus på både det strukturelle og på børnesyn, børneperspektivet, læringsmiljøer mm, så alle børn er sikret et dagtilbud af høj kvalitet.

Særlig indsats:
Intet at bemærke.

Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan

Vi ser efter: 
Hvordan den oplevede pædagogik ved tilsynet har sammenhæng til den pædagogiske læreplan. Der ses endvidere efter, hvordan barnets væsen har værdi i sig selv. Hvordan børnene støttes og værdsættes. Hvordan børnenes initiativer understøttes, og hvilken ramme der sættes for, at børnene støttes i deres dannelse gennem italesættelser og den pædagogiske rammesætning.

Delkonklusion:
I dagplejens pædagogiske læreplan, står der: ”Dagplejeren møder barnet med nærhed, omsorg og tillid, således at barnet kan lære og udvikle sig.”
De tilsynsførende observerede, at dagplejerne var nærværende og mødte børnene omsorgsfuldt. Dagplejerne var i børnehøjde og fulgte børnene. Børnene havde mulighed for at få trøst, omsorg og nærvær af en voksen efter behov. 
Det sås, at børnene blev mødt af deres voksne med øjenkontakt og verbalt i en positiv tone. Der sås en generel opmærksomhed på at sætte ord på, hvad barnet gav udtryk for i dets kommunikation. Det sås også, at dagplejerne var opmærksomme på at fortælle børnene, hvad der skulle ske ved at italesætte deres handlinger: ”Nu rejser jeg mig lige for at hente en pude” eller ”Jeg skal lige se, om X sover. Jeg kommer igen”. 
Det observeredes, både i hjemmene og i legestuerne, at medarbejderne henvendte sig til hinanden eller til tilsynsførende med fortællinger om børnene. Eksempelvis blev der fortalt: ”Jeg tror, at hun er hyber mobil” og andre fortællinger om de enkelte børn. 
Der står i læreplanen: ”Dagplejen arbejder med helt små børn, som har svært ved at udtrykke sig verbalt, derfor er det vigtigt at være nysgerrig på, hvilken intentioner barnet har og gå på opdagelse i dem.”
Dagplejerne fortalte i interviewet, at de har fokus på at følge børnenes spor, og at det er noget, de bruger tid på. Som eksempel: ”Når vi er på tur, så stopper vi op og kigger på snegle eller maskiner, hvis det er det, barnet er optaget af uden at skulle skynde os”. Dagplejerne fortæller, at det er vigtigt for dem at se, hvad børnene giver udtryk for af interesser og så gribe nuet og give sig tid til børnene.
Det blev nogle steder observeret, at dagplejerne var meget opmærksomme på det enkelte barns udtryk, og at dagplejerne italesatte barnets intentioner og imødekom det i disse. Ligeledes blev det observeret, at der var tydelige intentioner fra børn, der ikke blev set og hørt. Dette sås i forbindelse med rutinesituationer ved bl.a. måltidet og garderoben, samt i en skiftesituation, hvor der ikke blev kommunikeret med barnet.
Der bør arbejdes på at udvikle læringsmiljøer, fx. måltidet, puslesituationen og garderobesituationen for dermed skabe mulighed for dialoger og understøtte selv hjulpen hed for børnene.

Eksempler:

Eksempel 1.
En dagplejeren sidder på gulvet med to børn og leger køkkenleg, med legemad og service. Det ene barn sidder på dagplejerens skød, da barnet er lidt ked af det. Det andet barn sidder på gulvet. Der bliver talt om de forskellige madvare og smagt på dem. Barn 1, der sidder på gulvet, bliver ved med at give dagplejeren nye madvare. Dagplejeren benævner hele tiden de madvare, vedkommende får af barnet: ”Det er en citron, den er sur”, eller ”Uhmmm, det smager dejligt”. Imens sidder barn 2 på skødet og følger med. Dagplejer finder også mad frem og spørger barn 1: ”Vil du smage et jordbær?”. Da barn 2 er klar igen, sætter dagplejeren forsigtig barnet ved siden af sig, mens dagplejeren siger: ”Jeg sætter dig lige ned ved siden af mig.” Dagplejeren fortsætter med at italesætte, hvad hun gør. Da barn 2 sidder på gulvet, inviterer barn 1 til leg ved at give barn 2 mad på en ske. Dagplejeren siger: ” Hvor er du god til at lave mad”. Barn 1 fortsætter med at made barn 2, og dagplejeren siger: ”Åh åh pas på, det ikke falder til jorden”, barnet gentager: ”Åh åhhh” og fører skeen hen til det andet barns mund, som åbner munden op for at ”spise”.

Eksempel 2.
På legepladsen er der et barn, der har sat sig ind i en legebil i den anden ende af legepladsen. Barnet har siddet der i noget tid helt stille. En voksen iagttager barnet og går derefter hen til barnet og spørger: ”Er du ok?”. Barnet svarer ikke, men ser ned i jorden.
Den voksne spørger: ”Vil du ud?”. Barnet svarer stadig ikke.
Barnet får lov at sidde lidt længere, mens den voksne stadig er opmærksom på barnet.
Efter lidt tid hvor barnet stadig ikke har rørt sig, går den voksne hen og sætter sig på hug ved siden af barnet og taler lidt med barnet. Imens den voksne taler roligt med barnet, hjælpes barnet ud af bilen, og med en voksne i hånden går de hen til de andre børn i sandkassen og bliver af dagplejeren hjulpet i gang i en leg med nogle af de andre børn.

Trivsel, samspil og kommunikation

Vi ser efter:
Hvordan børnene ser ud til at trives i samspillet med de andre børn og de voksne. Vi ser efter, hvordan kommunikationen er mellem børnene, og hvordan kommunikationen er mellem børnene og de voksne. Ligeledes ses der på den interne kommunikation medarbejderne imellem. Endvidere vurderer tilsynet, hvordan den forældrerettede kommunikation har sammenhæng med dagtilbuddets målsætninger. Der ses på kommunikationen mellem dagtilbud og forældre: Hvordan kommunikeres der digitalt, og hvordan foregår den daglige kommunikative interaktion personale og forældre imellem.

Delkonklusion:
I den pædagogiske læreplan står der, at:” I dagplejen skal vi sørge for, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber med den øvrige børnegruppe, dette for at sikre, at alle børn udvikler empati og kan skabe relationer.”
Det blev observeret, at dagplejerne var meget opmærksomme på at oversætte adfærden mellem børnene og hjælpe børnene i deres kommunikation med hinanden. Tilsynsførende så børn, der udviste stor interesse for og opmærksomhed på hinanden. Børnene hjalp hinanden med at finde deres ting, som sutten eller andet, hvilket blev italesat og anerkendt fra dagplejerens side. Der blev givet mange knus børnene imellem. Dagplejerene var opmærksomme på at understøtte børnenes invitationer til samspil med andre børn.
I legestuerne blev det observeret, at dagplejerne generelt positionerede sig i små grupper, og skabte legezoner for børnene. Særligt under en observation om eftermiddagen sås det, at de to dagplejere, der var tilbage i legestuen, kommunikerede om, hvad de gjorde. Én dagplejer var sammen med børnene og understøttede børnene i det de gerne ville lave efter, at de havde sovet. Dagplejeren lavede dialogisk læsning med nogle af børnene samtidig med, at hun understøttede de børn, der legede med togbane. Den anden dagplejer tog sig af det praktiske, uden at forstyrre aktiviteten. 
Det sås, at dagplejerne kommunikerede med børnene. Når børnene stod op efter middagslur og spurgte, hvor deres dagplejer var, blev der eksempelvis svaret: ”X er gået hjem, skat, X skal hjem og holde weekend”. Barnet fik svar på sit spørgsmål og virkede tilfreds med dette svar.
Under observationer i hjemmene og i legestuerne så tilsynsførende også både afleveringer og afhentninger af børn. De tilsynsførende observerede, at der var tillidsfulde relationer mellem forældre og dagplejere. Dagplejerne gav informationer om barnets dag, samtidig med at de havde fokus på alle de børn, der var tilstede. Børnene udviste stor interesse for, hvilke forældre der kom, og hvem de skulle hente. 
Dagplejerne fortalte i interviewet, at der en gang om året afholdes et stort forældremøde, hvor alle forældre, er inviteret til samlet informationsmøde om dagplejen. Hvis der er forældresamtaler, der kræver mere tid, så afholdes de efter arbejdstid på Dagplejens kontor sammen med en dagplejepædagog.

Eksempler:

Eksempel 1.
Et barn står sammen med en voksen i hånden og kigger på nogle børn, der leger med Lego. Dagplejeren spørger, om barnet vil lege med de andre børn. Dagplejeren forsøger at føre barnets hånd fremad mod de andre børn. Barnet bliver stående og går ikke hen til de andre. I stedet begynder barnet at hoppe, mens det holder dagplejeren i hånden. Barnet siger: ”Se jeg hopper”. Dagplejeren siger: ”Ja du hopper”. Barnet siger igen: ”Jeg hopper”. Ved siden af står et andet barn X og ser på dem. X begynder også at hoppe. Dagplejeren siger: ”Ja du hopper, og nu kommer X og hopper sammen med dig.” Begge børn står og hopper sammen.  
Eksempel 2.
Det er eftermiddag, og der er blevet spist eftermiddagsmad. Det ringer på døren, og dagplejeren går ud for at åbne op. Dagplejeren bærer det ene barn, og de to andre børn går med for at se, hvem der bliver hentet. 
En forældre kommer ind, og børnene siger navnet på det barn, der bliver hentet. Da de to børn har set, hvem det er, går de tilbage til stuen og fortsætter deres aktivitet. Imens overleverer dagplejeren barnet til forælderen og kommer tilbage til de andre børn. Der bliver kort sagt, ”Det var X, der blev hentet.”

Lærings- og børnemiljøer

Vi ser efter:
Hvordan de pædagogiske læringsmiljøer er tilrettelagt. Hvordan det inddrager hensynet til børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder, børnefællesskaber og børnenes forskellige forudsætninger for læring. Der skelnes mellem de relationelle læringsmiljøer og den fysiske rammesætning af de pædagogiske lærings- og børnemiljøer. Der ses efter vekselvirkning i lege og de pædagogiske aktiviteter- både i de planlagte og spontane lege og aktiviteter. Børnemiljøerne betragtes ud fra tre forskellige perspektiver: det fysiske, det æstetiske og det psykiske.

Delkonklusion:
I læreplanen står der: ” Grundlæggende skal det pædagogiske læringsmiljø være til stede hele dagen, hvilket betyder, at både børns leg, planlagte aktiviteter, spontane aktiviteter og de daglige rutiner skal give børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.”
Lærings- og børnemiljøerne i de to legestuer giver begge steder gode legemuligheder for børnene. Det ene sted fremstår nyindrettet og er æstetisk velfungerende. Valget af gennemgående farver på vægge, rumdeler og møbler, får rummene til at hænge sammen og skaber helhed og ro.
Dekorationerne på den ene endevæg og et par korte bænke lægger op til, at der kan leges bus leg. I den anden ende af de to rum skinner en sol fra sofaen og langt op af væggen. Den fysiske indretning lægger op til, at børnene kan fordele sig i leg i mindre grupper og kan afkode, hvad der kan leges. Også i den anden legestue kan børnene afkode legemulighederne som togbane, køkkenleg, dukkeleg, Lego rum mm. Her er der høje reoler, hvor der er kasser med legetøj i. Nogle af kasserne kan børnene selv nå, andre er sat uden for rækkevidde og er lukkede, så børnene ikke kan se, hvad der er i dem. Der kan med fordel arbejdes med at stille kasserne i børnehøjde og gøre indholdet synligt for børnene, så de indbyder til leg.
Der kan med fordel rettes en opmærksomhed på den ene legestues garderobe, og på om der er blevet skabt det rette system for, hvor børnenes tøj og sko er.  Som det ses i eksemplet nedenfor, så var indretningen måske med til at skabe uklarhed om, hvilket tøj der hørte til hvilket barn. Det gjorde situationen uoverskueligt og kaotisk for børn og voksne. Der bør arbejdes med voksenpositioneringer, så der er mulighed for guidning og hjælp til det enkelte barn.
I hjemmene sås der er stor variation af lærings- og børnemiljøer. Der var hjem, hvor det var meget tydeligt, hvad det enkelte barn og gruppen kunne lege med, og hvor tingene havde plads. Der var hjem, hvor der var legetøj, og det var synligt og tilgængeligt for børnene, men der sås også hjem, hvor der i langt mindre grad var indrettet læringsmiljøer til børnene, og hvor der kun sås meget lidt legetøj.
Der bør rettes en opmærksomhed på, at alle børn i dagplejen skal tilbydes lærings- og legemiljøer, som indbyder til leg, læring, udvikling og dannelse.

Nogen steder sås det, at børnene blev inddraget i dagligdagens rutiner ved fx. at være med i køkkenet, når der blev skåret frugt og lavet mad, og når der skulle findes fx kopper frem. Dagplejeren og børnene talte kopperne, så det passede til antallet af personer. Det blev også observeret, at børn var med til at tage andre børn op af deres barnevogne, selv tage tøjet af og gøre klar til leg, hvilket skabte dialoger mellem børn og dagplejerne og børnene imellem.
I forhold til læringsmiljøet omkring måltidet, skal der sættes fokus på, hvordan børn og voksne sidder sammen omkring bordet, så placeringen af børn og voksne åbner op for dialog og læring under måltidet. Det blev observeret at børn sad ved små borde, hvilket gjorde det svært for de voksne at sidde med ved bordet, og der sås en forskel på understøttelse af børn, fordi nogle børn sad i høje stole og andre børn sad på små taburetter, hvilket gjorde det svært for den voksne at skabe et fællesskab omkring bordet og guide børnene i selvhjulpenhed og medbestemmelse.

Eksempler:

Eksempel 1.
I en af legestuerne skal børnene på legepladsen. I garderoben sidder en voksen og et par børn. En voksen siger til et af børnene: ”Jeg vil gerne hjælpe dig med din flyverdragt”, ”Jeg vil selv”, svarer barnet. Den voksne siger: ”Ja, det ved jeg godt. Du kan starte med at sætte dig her og tage dine sutsko af”. Det gør barnet. Meget hurtigt er der ni børn og to voksne i den smalle garderobe. Nogle af børnene hopper, og de falder og slår sig. En voksen siger til det barn, som skal tage sine sutsko af: ”Nu skal jeg hjælpe dig”. Samtidig er der et barn, der er ved at tage sko på inden flyverdragten, og den voksne siger: ”Jeg tror, du skal have flyverdragt på før skoene”.
Et tredje barn har selv taget flyverdragt på. En voksne spørger barnet: ”Er dét din flyverdragt?” Den voksne der er i tvivl om tøjet, henvender sig til en anden voksen i garderoben og siger, at de skal have et system, og det er de enige i.

Eksempel 2.
Det er eftermiddag i et hjem. Dagplejeren har to børn oppe, og to sover stadigvæk.
Dagplejeren gør klar til eftermiddagsfrugt. Begge børn er med ude i køkkenet, hvor dagplejeren skærer agurk ud. Barn 1 spørger flere gange: ”Ah det?”. Dagplejeren svarer hver gang: ”Det er en agurk”. Tredje gang barnet spørger: ”Ah det?”, svarer dagplejeren: ”Det er en agurk, og den er grøn”. Dagplejeren skal finde kopper frem og siger:” Så skal vi have kopper, vi skal have 1, 2, 3, 4 kopper”. Barn 1 siger: ”kopper”, dagplejeren svarer: ”Ja, det er kopper”. Barnet falder og begynder at græde, dagplejeren løfter barnet op og siger: ”Hov, du gled og faldt og slog dig”. Barn 2 får øje på en kop og siger: ”Ah det?”, dagplejeren svarer at det er en kop og spørger om barnet, er tørstig. Barnet nikker og får en kop vand, som barnet drikker. Dagplejeren siger: ”Du er blevet tørstig”. Dagplejeren spørger barn 1, om det også vil have vand, og hælder vand op i en kop. Begge børn drikker og siger: ”Ahhh”, dagplejeren gentager: ”Ahhhh”.

Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Vi ser efter:
Hvordan den pædagogiske dokumentation og dataindsamling er tilrettelagt. Der ses ligeledes efter, hvilken systematik for refleksion og evaluering der er til stede. Hvilke metoder og strategier benyttes for at opnå husets pædagogiske mål og for at skabe evaluering og udvikling af dagtilbuddets pædagogik.
Delkonklusion:
Under tilsynsinterviewet med medarbejderne blev der talt om, hvordan evalueringskulturen er blandt dagplejerne. Dagplejerne fortæller, at der inden Corona blev arbejdet med et evalueringsskema, som under Corona-tiden gik tabt. Der er pt. ved at blive udviklet et nyt skema, som skal tages i brug. Evalueringen, som dagplejerne beskriver i interviewet handler om, hvordan strukturen i legestuerne fungerer, i forhold til opdeling af grupper, fokus på børn med særlige behov, og på hvad der skal ændres på til næste gang. Dagplejerne beskriver, at der er stor forskel i de forskellig legegrupper på, hvordan de evaluerer.
Medarbejderne fortæller, at der er fire fællesmøder om året inklusiv det fælles forældremøde. Derudover har hver enkelt dagplejegruppe 4-6 møder om året, hvor dagplejepædagogerne deltager på nogle af disse møder. I interviewet giver dagplejerne udtryk for, at de er gode til at sparre og udveksle erfaringer med hinanden i legestuerne, ved hjemmebesøg hos hinanden og sammen med deres tilknyttede dagplejepædagog.
Der bør være fokus på at skabe systematik og en ensrettet metode for alle dagplejere i forhold til evaluering og refleksion, så den pædagogiske udvikling bliver til gavn for alle børn i dagplejen.

Eksempler:

Eksempel 1.
I interviewet fortæller dagplejerne, at der har været afholdt et fællesmøde om arbejdsfællesskaber. Her var der fokus på at skabe struktur og på ”at blive i hovedet og ikke i maven”, når der tales om struktur. I interviewet beskriver dagplejerne også vigtigheden af at have fokus på samarbejdet i legestuerne, så arbejdet her bliver mere ensartet, for dermed at skabe ro omkring børnene, når de er i legestuen. Der blev også i denne forbindelse talt om vigtigheden af dagplejernes positionering, og at børnene fordeles i små grupper.