Pædagogiske læreplan, Rødovre Kommune 2023-2024
Dagplejen
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Pædagogisk Profil/beskrivelse af dagtilbud
3. Det pædagogiske grundlag og det brede læringssyn
3.1. Børnesyn
3.2. Dannelse og børneperspektivet
3.3. Leg
3.4. Læring
3.5. Børnefælleskaber
4. Pædagogiske læringsmiljøer
5. Særlig fokuserede indsatser for dagtilbuddet i perioden 2023 til 2024
6. Forældresamarbejdet
6.1. Samarbejde med Forældrebestyrelsen
6.2. Det brede forældresamarbejde
7. Børn i udsatte positioner
8. Overgange
9. Lokalsamfundet
10. Evalueringskultur (dokumentation)
10.1 Gennemførelse af evaluering august 2022
1. Indledning
I Rødovre arbejder vi med ”højkvalitet” i dagtilbuddene. En styrket pædagogisk læreplan skal understøtte dagtilbuddets arbejde med hele tiden at sikre og udvikle høj kvalitet i kommunens dagtilbud.
For at sikre kvalitet i et dagtilbud ved vi, at en række parametre spiller ind. Vi stræber således efter en række kriterier.
Det gode dagtilbud kendetegnes bl.a. ved:
• Tæt forældresamarbejde med udgangspunkt i barnets udviklingsmuligheder.
• At gode læringsmiljøer er til stede hele dagen. Læringsmiljøer forstås som det der er i relationerne, indretningen, de pædagogiske aktiviteter og rutinesituationer.
• Det pædagogiske personale tager ansvar for fællesskabet og det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
• Det pædagogiske personale sikrer børns deltagelsesmuligheder. Både når det er let, og når det er svært for barnet.
• Det pædagogiske personale sikrer fordybelse ved at organisere børnene i mindre grupper, men også med afsæt i hvad børnene viser de gerne vil.
• Faglig ledelse, der stiller krav til personale, forældre og børnene i sit nærvær, og som systematisk skaber rum for evaluering, til udvikling.
• At der arbejdes systematisk evaluerende med afsæt i gode processer for alle børn.
• At der arbejdes på brede læringsfællesskaber gennem hele dagen.
• At det pædagogiske personale tager afsæt i, at barnets læring og udvikling er afhængig af den ramme barnet tilbydes.
• At udvikling for barnet afhænger af den forventning barnet mødes med.
• At det pædagogiske personale hele tiden tager afsæt i den aktuelle børnegruppe, for at sikre børnenes perspektiv.
For at hjælpe det enkelte dagtilbud til at skrive og arbejde efter en styrket pædagogisk læreplan, er der udarbejdet nedenstående vejledning. Vejledningen bruges som støtteguide til at udfolde skabelonen.
Vi tager afsæt i en lang række af parametre, når vi taler om læring i Rødovre kommune. Særligt kan her fremhæves, at vi med respekt søger at skabe sammenhæng mellem det strukturerede, det spontane, overgange i barnets liv, samt rutiner som oplagte læringsmuligheder.
2. Pædagogisk profil/beskrivelse af dagtilbuddet
Dagplejen i Rødovre består af 50 dagplejere beliggende i hele Rødovre Kommune. Vi har ca. 150 børn i alderen fra 0-2 år. Ud over dagplejerne er der 3 dagplejepædagoger, 1 souschef og 1 leder. Dagplejepædagogen kommer både i dagplejernes hjem og i legestuerne. Dagplejepædagogen skal i samarbejde med dagplejeren sikre alle børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Dagplejepædagogen fører tilsyn, giver sparring, og byder ind med sin pædagogfaglige viden.
Dagplejen består både af uddannede pædagoger og ikke fagligt uddannet personale. I dagplejen er det vigtigt for os at videreudvikle dagplejernes viden og kompetencer, derfor kommer dagplejerne på kurser løbende.
Dagplejerne har fast tre børn indskrevet, men kan have op til fem børn. Børnene bliver passet i dagplejerens hjem.
Vi har to legestuer fordelt i syd og nord. Legestuerne er små institutioner, og dagplejerene mødes fast en gang om ugen sammen med deres kollegaer fra gruppe.
Dagplejerne er inddelt i grupper på mellem 5-7 dagplejere og mødes i legestuen en gang om ugen. Ud over dette mødes de flere sammen, som oftest to og to en gang om ugen på skift hos hinanden. Derudover mødes dagplejerene ofte rundt om i Rødovre på legepladser, bibliotek, Volden, rytmik m.m.
Dette miljø er helt unikt, da børnene kun skal forholde sig til en voksen, som er sammen med barnet gennem hele dagen. Barnet oplever et trygt, genkendeligt og nært miljø, hvor hverdagen er præget af gode rutiner, omsorg, nærhed og tryghed. Dagplejens lille gruppe børn giver dagplejeren mulighed for at se det enkelte barn og derved mulighed for at følge barnets spor. De små læringsmiljøer er med til at sikre læring kl. 7-17.
De fysiske rammer er naturligvis meget forskellige, da pasningen foregår i dagplejerens hjem.
Vores legestuer er som en lille institution, hvor vi har stor fokus på indretningen, hvilket understøtter børnenes mulighed for udvikling. Vi tilstræber at legestuerne er opdelt i legezoner, således at det bliver synligt og overskueligt for barnet, hvad man kan lege med i de forskellige zoner.
3. Det pædagogiske grundlag og det brede læringssyn
• Børnesynet
I Dagplejen er vi pædagogisk optaget af, at barnesynet er defineret som det at være barn har en værdi i sig selv. Dette gør vi ved at understøtte det enkelte barns læreproces med udgangspunkt i det barnet allerede kan. Vi understøtter dette ved at følge barnets spor og vi møder barnet positivt, nysgerrigt og interesseret. Det er med til at barnet føler sig værdsat.
Dagplejeren møder barnet med nærhed, omsorg og tillid, således at barnet kan lære og udvikle sig. Børn er små selvstændige individer der udvikler sig i forskellige tempi, derfor er det vigtigt at møde det enkelte barn, der hvor barnet er i sin udvikling. Det er vigtigt, at barnet føler sig set og forstået og oplever anerkendelse og accept af hvem det er.
Det er dagplejerens ansvar at få opbygget relationen mellem hende selv, barnet og de øvrige børn. Dagplejeren møder børnene med en positiv forventning, glæde og begejstring, som giver børnene mod til at bevæge sig ud i verden og afprøve nye ting.
• Dannelse og børneperspektivet
Dagplejen arbejder med helt små børn, som har svært ved at udtrykke sig verbalt, derfor at det vigtigt at være nysgerrig på hvilke intentioner barnet har og gå på opdagelse i dem. Det er ligeledes vigtigt, at børnene inddrages til at være aktivt deltagende i fællesskabet. Dagplejeren skal derfor være opmærksom på, at det enkelte barn bliver hørt og respekteret samtidig med at dagplejeren skal italesætte alle børns perspektiver og behov i fællesskabet.
• Leg
Legen har en værdi i sig selv. Børn udvikler sig og lærer gennem legen. På baggrund af dette, er det afgørende for børns udvikling, at legen er i fokus. Dagplejeren skal støtte, guide og rammesætte leg med udgangspunkt i det enkelte barn. Det er vigtigt, at legen udvikles på børnenes præmisser og i forhold til det enkelte barns udviklingszone, således at legen indeholder tilpas udfordringer.
Dagplejeren er deltagende i legen og er bevidst om egen rolle og deltagelse i denne. Det er vigtigt, at dagplejeren sætter ord på det børnene og hun selv gør, da det er med til at udvikle børnenes fantasi, nysgerrighed og sprog. Dagplejeren skal observere barnet i legen, for derved at kunne guide barnet videre til nærmeste udviklingszone. Dagplejerne skal gå foran, bagved og ved siden af barnet i forhold til hvad der giver mening i situationen.
Det er vigtigt at tage udgangspunkt i barnets interesser, for det er derigennem dagplejeren kan udvikle det enkelte barn. Det lille børnemiljø gør, at dagplejeren både har tid, ro til fordybelse og til at kunne ”gribe øjeblikket” for at kunne udfordre og guide det enkelte barn.
Dagen i dagplejen er bygget op omkring mange rutiner, hvor børnene er aktiv deltagende. Det kan fx være i forbindelsen med frokosten, hvor børnene hjælper med at dække bord, selv hælder op, giver maden videre til sidekammeraten m.m.
I Dagplejen skal det være sjovt at være barn og børn bliver derfor mødt af dagplejere, der er begejstrede og engagerede og har en legende tilgang.
• Børnefællesskaber
I Dagplejen er der en overskuelig børnegruppe og dermed en rigtig god mulighed for at de helt små børn kan gøre sig sociale erfaringer. Når det helt lille barn starter, oplever det at få hjælp af de større børn og senere, hvor de selv er blevet en af de store, kan de hjælpe de små.
I Dagplejen har børn mulighed for to forskellige børnefællesskaber. Det ene er hos dagplejeren, hvor der er et lille trygt og nært miljø med en lille gruppe børn. Her kan barnet udvikle tætte relationer med de andre børn. Det andet er i legestuen, hvor der kan være 15-20 børn og 5-7 dagplejere. Her møder barnet en større børnegruppe og har derfor mulighed for at lege med flere jævnaldrende børn.
Det er vigtigt, at børn er en del af et børnefællesskab, da det er her at al leg, dannelse og læring sker. Dagplejerne sætter rammerne for dette, så alle børn er en del af fællesskabet. Gennem forskellige aktiviteter – både børne- og vokseninitierede, lærer børn sociale færdigheder. Fx at vente på tur, hjælpe et andet barn m.m. Det er vigtigt, at dagplejeren hjælper børnene med at italesætte de handlinger barnet og hun selv gør, for at barnet får en forståelse både for sig selv og de øvrige børn i fællesskabet.
4. Pædagogiske læringsmiljøer
Grundlæggende skal det pædagogiske læringsmiljø være til stede hele dagen, hvilket betyder at både børns leg, planlagte aktiviteter, spontane aktiviteter og de daglige rutiner skal give børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.
Der skal tages hensyn til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.
Det betyder, at dagplejeren løbende har blik for den lille børnegruppe hun har og kan justere, når der er behov for dette.
I forhold til de 12 nationale mål, har vi valgt at fokusere på alsidig personlige udvikling og sociale udvikling, da det understøtter vores særlig fokuserede indsats.
• Alsidig personlig udvikling
I Dagplejen understøtter vi barnets alsidige personlige udvikling. Det gør vi ved at understøtte alle børns nysgerrighed, så de får mod på at udforske sig selv, hinanden og omverden.
For at opnå dette, skal vi i dagplejen arbejde målrettet med at det enkelte barn lærer at mærke egne grænser og at kunne sige til og fra i forhold til disse. Barnet skal opleve, at det gør en forskel, føler sig værdsat og lærer at udtrykke egne følelser og behov. Ligeledes prioriterer vi at støtte barnet i at kunne udsætte egne behov, at vente på tur – fx ved håndvasken, hjælp i garderoben, til en aktivitet/tur, når maden sendes rundt, til at fortælle, til at vælge sang/ historie/bevægelse osv.
• Social udvikling
I dagplejen skal vi sørge for at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber med den øvrige børnegruppe, dette for at sikre, at alle børn udvikler empati og kan skabe relationer.
For at opnå dette, vil vi i dagplejen arbejde målrettet med at støtte børnenes initiativer til leg samt i dagligdagens rutiner. Dette gøres blandt andet ved at planlægge dagen ud fra børnegruppens sammensætning, samt ved at være opmærksom på hvornår det enkelte barn skal støttes i at danne sociale relationer. Det er vigtigt at være særligt opmærksom på, at børn i udsatte positioner inkluderes både i hverdagen og i de planer/aktiviteter der løbende tilrettelægges.
5. Særlig fokuserede indsatser for dagtilbuddet i perioden 2023-2024
• Hvordan vi undgår, at grupperokeringerne kommer til at fylde så meget i forhold til det pædagogiske arbejde i legestuerne. Vi skal have udarbejdet en ramme, for hvordan vi fastholder det gode pædagogiske arbejde, som alle dagplejere kommer med fra deres respektive grupper. Vi skal have set på den refleksions- og evalueringsmappe vi har udarbejdet til legestuegrupperne igen og denne skal justeres og rettes til, da vi også er blevet klogere på refleksion og evaluering.
• Vi har i MED været optaget af hvordan vi kommer tættere på den enkelte dagplejere i forhold til pædagogisk praksis, sparring og vejledning. En af vores udfordringer er, at pædagogen som oftest er på hjemmebesøg om formiddagen, da det er der børnene er vågne, men det er svært at reflektere over pædagogisk praksis når børnene er der. Derfor har vi nu aftalt at pædagogen kommer hjem til dagplejeren i en middagsstund, hvor børnene sover. Dette giver mulighed for tid og ro til fordybelse og refleksion. Dette skal vi også have udarbejde en ramme for.
• Vi vil forsat have fokus på tilsynet således at vi kommer helt tæt på den pædagogiske praksis
• Vi er med i et forskningsprojekt omkring børn med særlig behov i tæt samarbejde med småbørnsteamet. Vi skal have udarbejdet en ramme for hele dette arbejde i dagplejen, så det er tydeligt både for pædagog og dagplejer hvilke forventninger der er, når vi arbejde med børn med særlige behov. Dette måde for at lave noget systematik, men også for at komme helt tæt på den pædagogiske praksis.
Leder og pædagoger har en personaledag i september 2023, hvor vi sammen vil udarbejde et til-synskoncept, som både dækker dagplejeren i eget hjem og legestuerne. Samtidig skal vi helt tæt på hvordan pædagogerne skal fører tilsyn og lagt en mere tydelig ramme om det. Det er vigtigt at pædagogerne har samme tilgang til tilsynet og den rolle, det er at føre tilsyn. Vi skal helt tæt på for, at styrke vores dagplejere og den pædagogiske praksis.
Dagplejen skulle have haft en personalelørdag i oktober, hvor vi skulle have hele rammen om tilsynet som tema. Den har vi været nødsaget til at aflyse grundet de nye retningslinjer fra økonomiudvalget. Vi skal finde ud af hvordan det er muligt at videreformidle det vi har udarbejdet samt få dagplejens stemme ind i det.
6. Forældresamarbejde
Forældrenes første møde med dagplejeren og dagplejepædagogen er grundlæggende for det videre forældresamarbejde. Forældrene skal føle sig godt taget imod og velkomne i dagplejerens hjem. På mødet skal forældrene opleve en dagplejer der er oprigtig interesseret i deres barn og deres familie. Det er vigtigt at forældrene er trygge ved dagplejeren, da det er udgangspunktet for et godt forældresamarbejde. Samtidig er det det vigtigt at påpege, at dagplejere og forældre har et fælles ansvar i forhold til barnets læring og udvikling.
Det samme gør sig gældende når forældrene kommer i legestuen med de andre dagplejere.
Dagplejeren har et tæt samarbejde med forældrene, da hun møder dem både om morgen og om eftermiddagen.
I dagplejen har vi to slags forældremøder. Det ene er i legestuen, hvor det kun er for de forældre der har barn i netop den gruppe og det andet er for hele Dagplejens forældre.
På legestue forældremødet deltager dagplejepædagogen. Formålet med disse små forældremøder er dels at forældrene møder hinanden, dels at forældrene møder de andre dagplejere. Der er en dagsorden der tager udgangspunkt i netop denne gruppe. Der kan behandles forskellige temaer som eks sprog, science osv.
Når vi har forældremøde for hele Dagplejen har vi også valg til forældrebestyrelsen. Vi har oftest haft en foredragsholder til at belyse forskellige emner, som har været ønsket af forældrebestyrelsen.
I hver legestuegruppe er der forskellige fora, hvor forældrene mødes med hinanden og dagplejerne - bl.a. Kaffedag, julefest, sommerfest. Her er der god mulighed for at få talt med alle forældre.
Dagplejepædagogen og dagplejeren kan i fællesskab indkalde til en samtale hvis de vurderer det er nødvendigt.
Alle forældre har mulighed for at få en samtale hvis de har behov for dette.
6.1. Samarbejde med forældrebestyrelsen
Forældrebestyrelsen består af 5 repræsentanter og 2 suppleanter samt to dagplejere og en dagplejepædagog.
Lederen af Dagplejen er bestyrelsens sekretær.
Der er valg til forældrebestyrelsen hvert år i marts. Repræsentanterne vælges for 2 år ad gangen og suppleanter for 1 år. Det er aftalt, at suppleanterne deltager i alle forældrebestyrelsesmøder selvom der ikke er afbud. Vi afholder 5 møder om året og deltager i kommunens dialogmøder 2 gange årligt.
Når den nye forældrebestyrelse samles første gang udarbejdes der forretningsorden og styrelsesvedtægterne gennemgås. Ud over dette udarbejder vi i fællesskab et årshjul med temaer vi gerne vil nå i det kommende år.
Forældrebestyrelse er aktive i forhold til vores store arrangementer som Dagplejedag, Trim dag samt tumle dag.
6.2. Det brede forældresamarbejde
Når dit barn starter i dagtilbud, indtræder familien i et fællesskab med andre børn og voksne. Som forældre kan I hjælpe jeres barn godt på vej ved støtte op om fællesskabet og vores fælles rammesætning og retningslinjer.
I Dagplejen hjælper mange forældre til ved vores fælles arrangementer såsom dagplejedagen, trim dagen og tumle dagen.
Der afholdes julefest og sommerfest i hver legestuegruppe. Her har forældrene mulighed for at lære hinanden bedre at kende på tværs af dagplejerne og få en uformel snak samtidig med at de møder de andre børn i legestuen.
Det har stor betydning for børns trivsel, udvikling og læring, at der er gode relationer mellem eget barn og Dagplejens øvrige børn og de øvrige dagplejere. Derfor er det vigtigt at forældrene bakker op om denne relation.
7. Børn i udsatte positioner
Børn kan være i udsatte positioner i kortere eller længere perioder. Med det mener vi, at børn der oplever for eksempel en skilsmisse, sygdom m.m. i en kortere periode kan opleves udsat og have brug for en særlig indsats for at komme igennem dette.
De børn der er i længerevarende særlige udsatte positioner, uanset årsag, har vi i Dagplejen et særlig fokus på. Alle børn skal være en betydningsfuld del af børnefællesskabet. Det er altid dagplejernes ansvar at tilrettelægge dagen, således at alle børn får mulighed for at føle sig som en del af et fællesskab. I Dagplejen er der som udgangspunkt kun tre børn, hvilket giver dagplejeren gode muligheder for at tilgodese og understøtte det enkelte barn og derudfra tilrettelægge en dag, så alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.
Dagplejepædagogen er i tæt samarbejde med dagplejeren, og i fællesskab sørger de for at få tilrettelagt en hverdag, som understøtter barnet og børnegruppen. Dagplejepædagogen laver observationer og sparrer med dagplejeren for at udvikle det pædagogiske læringsmiljø.
Når der i en dagplejegruppe er et barn i udsat position, er det vigtigt at hele gruppen samarbejder om at skabe det bedst mulige læringsmiljø for alle børn. Derfor er det vigtigt at gruppen er orienteret om barnets særlige forudsætninger og den handleplan der er udarbejdet.
Vi har et tæt samarbejde med andre faggrupper såsom psykolog, talepædagog, sundhedsplejerske, socialrådgiver, ergoterapeut og fysioterapeut for sammen at understøtte barnets udvikling.
Vi indkalder til forældresamtaler, netværksmøder m.m. og dagplejeren deltager også i disse møder.
Det afgørende for barnets trivsel, udvikling og læring at dagplejeren og forældrene samarbejder. Dagplejeren møder forældrene både om morgen og om eftermiddagen. Dette betyder at dagplejeren har en unik mulighed for et tæt og tillidsfuld samarbejde om barnet.
8. Overgange
Når et barn får plads i Dagplejen, kontaktes forældrene telefonisk. Derefter sender dagplejepædagogen ”Dagplejens intropjece” og Dagplejens A-Å, som beskriver Dagplejens traditioner samt mange praktiske oplysninger.
Forældrene bliver inviteret til et præsentationsmøde hjemme hos dagplejeren sammen med dagplejepædagogen. Her får forældrene, barn og dagplejer hilst på hinanden. Forældrene får mulighed for at fortælle om deres barn - både i forhold til hvad der gør barnet trygt, sove og spiserytmer, temperament, trøst, personlighed, udvikling m.m. Dagplejeren fortæller om sig selv, hendes dagligdag og hvad hun lægger vægt på, m.m. Dagplejepædagogen er med for dels at møde forældrene og dels støtte og supplere dagplejeren. Det er på dette møde, der også bliver talt om indkøring hos dagplejeren og i legestuen.
Når barnet skal videre til børnehave udfylder dagplejepædagogen i samarbejde med dagplejeren et skema, som er udarbejdet af Rødovre Kommune. Dagplejepædagogen kontakter forældrene efterfølgende for, at fortælle hvad hun har skrevet. Forældrene underskriver skemaet og giver lov til at skemaet bliver sendt til børnehaven.
Har der i Dagplejen været en særlig indsats omkring et barn, holder vi et møde sammen med forældrene og evt. andre samarbejdspartner sammen med den nye børnehave.
Der bliver arbejdet med at få udarbejdet et forpligtende samarbejde mellem Dagplejen og børnehaverne i Rødovre Kommune.
9. Lokalsamfundet
Vi har et begyndende samarbejde med Herup Museum, som har udarbejdet et særligt forløb til de helt små børn. Det starter op i efteråret 2019. Børnene vil opleve den helt særlige kultur der er på et museum og lave aktiviteter der er alderssvarende. Det vil tage udgangspunkt i form og farver.
Vi har et samarbejde med kultur og natur konsulenter, som vi i samarbejde laver forskellige forløb med.
Udover dette har dagplejerne meget glæde af følgende:
• Dagplejedagen
• Volden
• Bibliotekerne
• Børnefestivalen
• Damhussøen
• Damhusengen
• Rødovrehallen
• Byggelegepladser
• De mange legepladser i kommunen
• Jule og sommerarrangementer i de lokale kirker
• Rytmik
10. Evalueringskultur (dokumentation)
Dagplejerne vil i middagsstunden i legestuerne bruge det refleksionsskema, som vi har udarbejdet. Dette vil dagplejepædagogen følge tæt og følge op på.
Efterfølgende vil lederen og dagplejepædagogen indkalde alle legestuegrupper til GRUS samtaler. På disse samtaler vil der blandt andet være fokus på refleksion og evaluering.
10.1. Gennemførelse af evaluering august 2023 samt det videre arbejde
Evaluering i Dagplejen 2020-2022
Vi har haft fokus på dagligdagsrutiner i legestuerne. Der er afholdt GRUS samtaler med grupperne og på de samtaler har vi også talt om dette. Hver gruppe har sammen skulle finde en rutine, som de vil arbejde med. Det er forskelligt hvad der har været udfordringer med, i de forskellige legestue grupper. Der har været fokus på garderobe situationen, opdeling af børn i mindre grupper og frokosten. Dagplejerne har talt om hvordan de gør det på deres personalemøde og vendt det med pædagogen.
Efterfølgende var vi nødt til at lave et større gruppeskift, da grupperne ikke kunne hænge sammen i forhold til gæstebørn, ferie og seniorer. Når vi lave en så stor omrokering, betyder det også, at der går noget tid med at dagplejerne lære hinanden, børnene og forældrene, at kende samt få lavet en struktur og organisering, som er grundlaget for hvordan de skal samarbejde både omkring børnene, men også om alt det praktisk, der er på en legestuedag. Da de kun er sammen i legestue en gang om ugen og de ofte har børn, der er vågne i middagsstunden, tager det lang tid og vi starter ligesom forfra.
Vi har haft fokus på at udarbejde et tilsynsskema, som pædagogerne i samarbejde med den enkelte dagplejer skal udfylde efter hvert tilsynsbesøg. Det har været et godt redskab til, at kunne tale sammen om det der udfordre og den pædagogiske praksis hos den enkelte dagplejer.
Tilsynsskemaerne er blevet læst igennem og her kan vi se, at der har været mange forskellige udfordringer. Det kan både være med et enkelt barn, en børnegruppe eller forældresamarbejde. Det der er tydeligt i tilsynsrapporten er, at der er blive justeret i den pædagogiske praksis forstået på den måde, at dagplejeren har får nogle arbejdsredskaber og sparring på netop den udfordring hun har stået med. Efterfølgende aftalt en ny dato for næste tilsynsbesøg, hvor dagplejeren og pædagogen følger op på det der tidligere har været fokus på.
Både dagplejerene og pædagogerne synes det er et godt arbejdsredskab, da tilsynet bliver løftet og får et større pædagogisk indhold. Dagplejerne oplever at de får hjælp til det de har brug for og ved at det er skriftlig gjort bliver det nemmere, at følge op på netop det, der er blevet talt om og tydeligere hvad der skal arbejdes med.